Reservedele

Jeg har ingen problemer med at skaffe de helt rigtige OE* reservedele til din bil, uanset fabrikat og model. Jeg bestiller reservedele online og får dem leveret 2 gange dagligt.

Jeg får mange henvendelser omkring reservedele. Det er ofte fra nuværende kunder, der gerne vil høre om mulighederne, nu de alligevel er her for at få lavet deres bil. Efterhånden er der også mange, der henvender sig telefonisk og spørger, om jeg kan skaffe specifikke reservedele. Det kan jeg som regel godt, men der er følgende forudsætninger.

  • Reservedele, som bestilles hjem, skal afhentes på adressen. Jeg har et en-mandsfirma og kan ikke afse tid til at fungere som postfordelingskontor
  • Reservedelene skal betales forud.

Hvorfor skal der betales forud….. ?
Jo, jeg bestilte på et tidspunkt på bestilling fra en kunde en gearkasse hjem. Da den var ankommet OG jeg havde lagt ud, så ville kunden ikke have den alligevel. Det betød, at jeg havde en del penge i klemme og en masse bøvl med at få returneret gearkassen. Det vil jeg gerne undgå fremover, derfor som minimum forudbetaling på større dele.

*OE reservedele er reservedele, der er godkendt og opfylder fabrikanternes kvalitetskrav.